Freya Dalsjø

“Som designer skaber man et vision, et forslag i form af ens kollektion, som så kan inspirere dem, der ser det, til at skabe nye udtryk med andre sammensætninger. Tøj kommer til sin ret på en helt anden måde i brugen på gaden af en personlighed”.

Freya

Freya Dalsjö er et af nyere dansk designs vigtige navne. Hun er kun 24 år gammel, og alligevel har hun allerede indtaget sin plads i toppen blandt tunge spillere som Kopenhagen Fur.

Det interessante ved Freya er hendes holdning til forskellen mellem kunst og trends. Som designer leger hun med kroppens proportioner og stiller spørgsmål ved disse. Hendes ønske er at skabe tøj til stærke kvinder, der ikke er bange for at anerkende sig selv – inklusiv de mere dystre sider, som måske ikke altid bliver vist frem. En af de seneste kollektioner er designet med en form for “morgenstemning” over sig. Den skal signalere kvinden i hendes rolle om morgenen, hvor hun er helt sig selv uden nogen form for maske, der bliver ansigtet udadtil mod omverdenen i løbet af dagen.

freya dalsjø aw14

Med sit design har Freya formået at udfordre den, der betragter hendes værk, og jeg elsker det! Det lykkedes fantastisk, må man sige, og selvom hendes lækre kreationer måske ikke ligger inden for nærmere rækkevidde, så er hendes tankegang og måden at bruge kroppen og kunst på, meget inspirerende og tankevækkende.

Glæd jer til at se mere til Freya Dalsjø brandet, som heldigvis har store planer om at lade designerdrømmen blomstre fremover!

//A

Modeskolen – Grace Coddington

 photo screenshot8_zps890c15e5.png

 photo screenshot7_zpsfe5eaab9.png

 photo screenshot6_zpsbd61e465.png

 photo screenshot5_zps898cabdd.png

CreativeDirektor for amerikansk Vogue: Grace Coddington

Med mere end 50 års intensivt arbejde i modebranchen har charmerende 72-årige Grace Coddington i den grad sat sine footprints i branchen. Efter adskillige år som model for Vogue, blev hun ansat som Junior Editor for britisk Vogue. Det var faktisk da Grace var 26 år gammel at hun stoppede modelkarrieren af en lettere tragisk grund. Hun var involveret i en bilulykke hvor hendes ansigt blev lettere ødelagt. Hun var endda nødsaget til plastikkirurgi. To år efter fik hun sin stilling hos britisk Vogue.

Hun voksede op uden nogen form for fashion i sit liv. Hun voksede op på en ø i Wales, hvor der var langt til alt. Hun var aldrig rigtigt ude at rejse, men begyndte alligevel at interessere sig for mode. Hver måned fik hun Vogue, dog 3 måneder forsinket fordi det var så utilgængeligt for hende. Karrieren som model blev startet da Grace var 17 år gammel efter hun vandt en Vogue konkurrence.

Efter 19 år i England fortsatte hun karrieren i USA – først for Calvin Klein og derefter hos amerikansk Vogue som Creative Director, hvor hun startede sammen med Anna Wintour og stadigvæk er idag.

Primært består hendes job i at style og instruere photoshoots til magasinet. Hendes evne til at forstå og formidle moden er inspirerende, og den kommer i høj grad til udtryk i hendes shoots. Hun er meget fantasifuld i sine billeder og ofte danner hendes modeseriere rammerne om en historie der fortælles. Billederne er legesyge og dybe.

Flere levende legender mener at Grace er en af de bedste stylister nogensinde. De lovpriser og elsker hendes billeder. Ingen kan få mere ud af fotografer og modeller end Grace. Det bliver ikke bedre og mere inspirerende.

Vi er vilde med hende og alt, hvad hun laver! Grace Coddington er enormt cool og chic fordi hun er fuldstændig nede på jorden i en ofte opkørt verden. Hun kan sine ting og er hammerende dygtig til det hun laver. Der er ikke så meget pis med hende. Hun går i flade sko, simpel påklædning og har altid sit store, røde krusede hår hængende. Alligevel er hun en af de største og mest kreative sjæle i modeverdenen. Hendes kreativitet komme til udtryk i hendes billeder. Hendes personlighed er krøllet of fin på samme tid, hvilket hendes selvbiografi “Grace” viser. Ikke mindst er det fantastisk, at hun er kommet så langt og blevet så indflydelsesrig samtidig med, at hun har formået at bibeholde den charme og oprigtighed, hun har i sig.

Mere Grace:

September Issue

The editor’s eye

Selvbiografi: “Grace

//A&P

Modeskolen – Cara Delevingne – modeverdens Charlie Chaplin

Hele verdenen taler om hende. Karl Lagerfelds 21-årige darling med de kattegrønne øjne, store øjnebryn og en stjerneklar personlig, som oplyser catwalken for selv de største aktører i modeverdenen. Fendi, Chanel, Mulberry, Burberry og Stella McCartney er blot få af de navne, hun har lagt ansigt til gennem sin relativt korte tid som model.

Cara havde sin debut som model da hun var blot 10 år gammel for Vouge Italia. Hun voksede op sammen med hendes to søskende Poppy og Chloe.

Udover at være kampagnemodel for Mulberry har hun også for nyligt designet og lagt navn til en helt ny Mulberry taske. Cara for mulberry kampagne Cara bag

Nu udvider hun karrieren til biograflærredet med Sky Arts TV showet, Timeless. Absolut vores største girl-crush i denne sæson! I hvert fald kan vi ikke fortænke Karl Lagerfeld i at have hende som en af hans yndlings muser. Han sammenligner hende med den karakteristiske komiker Charlie Chaplin, der op gennem det meste af 1900 tallet var den største konge i underholdningsbranchen. “Ligesom Chaplin er Cara meget karismatisk i sit arbejde som model. Hun er på en måde et geni – som en karakter i en stumfilm. Pigerne beundrer hende. De ønsker alle at være lige så frie”, siger han, og vi kan ikke være andet end enige i disse guldkorn!

Cara&Karl.

Cara&Karl

Det er netop Cara’s frie tilgang til tingene der har gjort hende populær. Hun har en personlighed med humor, skønhed og så er hun ikke bange for at opføre sig skørt. Cara er bestemt ikke bange for at lave sjov og grimme ansigter på de sociale medier hvor hun kommunikere med fans. Bl.a. på sin instagram profil der har ca. 4,7 mio. followers.

Her er et klassisk Cara billede fra photoshoot med Mulberry.

Cara+parot

Til Cara’s i forvejen sprudlende personlighed kan der tilføjes at hun elsker musik og rent faktisk kan synge, er veninder med bl.a. Rihanna og Rita Ora og  hendes familie kælenavn er “monster”.

Der er absolut ingen tvivl om, at denne sæson tilhører Cara Delevingne og at vi kommer til at se en hel del til den smukke it-girl der tydeligvis kan det hele.

Følg hende her:

Instagram: http://instagram.com/caradelevingne

Twitter: https://twitter.com/Caradelevingne

Modeskolen

modeskolen

Mode er fantastisk og der hører så mange forskellige aspekter og aktører ind under. Mode historien går langt tilbage og sætter sine spor i alt der bliver lavet idag.

Vi byder derfor velkommen til a&animalcity’s modeskole!

Her vil vi lave indlæg om alt lige fra designere, it-girls, trends, perioder osv. som du bare SKAL kende. Det er vores eget lille modeleksikon, som vi gerne vil dele med jer læsere!

Modeskolen starter imorgen med en rigtig lækker dame der er det hotteste nu! Så klik forbi!

//A&P